Pas på, hvordan I behandler de oplysninger, der står i Corona-pas

Med et gyldigt coronapas kan man få adgang til frisører, fysioterapeuter m.v. og snart få adgang til caféer, restauranter og kulturtilbud. Det digitale coronapas viser, at en person er færdigvaccineret eller er testet negativ indenfor 72 timer med enten PCR- eller lyntest (antigen-test).

Snart kan man også bruge passet ved besøg på museer, biblioteker og udendørs serveringssteder. Når der efter planen åbnes for bl.a.  biografer, restaurantbesøg og indendørs idræt primo maj skal man også vise coronapas for at få adgang og det vil sikkert også gælde for senere åbninger.

De oplysninger, der fremgår af coronapasset er navn, køn, fødselsdag, cpr-nr., immunitetsstatus samt oplysninger omkring selve testen. Det er vigtigt at bemærke, at dette er både følsomme og fortrolige oplysninger, som generelt skal beskyttes mest muligt. Så tilhører I de erhvervsdrivende, der skal kontrollere om jeres kunder ikke har påvist Covid-19, I nøje skal overveje, om I har et formål med at registrere noget – og i så fald hvad – når en person fremviser sit gyldige pas. Det er samfundsmæssigt vigtigt at fremvise bevis for, at man ikke har Covid-19. Men er det også nødvendigt at få bevis (f.eks. ved foto af coronapasset) for, at en (navn-)given person har fremvist coronapas? Formentlig ikke, i de allerfleste situationer…..

I enkelte situationer kan det dog være nødvendigt at notere, at en konkret person er vaccineret eller testet negativ. I så tilfælde er det vigtigt at følge de opbevarings- og sletteregler, der gælder for behandling af følsomme oplysninger, som sikkert fremgår af jeres Persondatapolitik.  Ellers kan I nemt overtræde databeskyttelseslovgivningen.